Goligol

Nye tider

Der er ved at ske en del større forandringer i mit og Matt’s liv. Claus flytter en af de nærmeste dage, og vi skal så til at have en ny dagligdag til at fungere. Det bliver dejligt når vi kan komme på plads med vores “nye” møbler i stuen, bare det at vi ikke skal leve i flytterod mere vil gøre meget. Det er ikke sjovt at have tingene stablet op i alle mulige rum. Men inden de nye møbler sættes ind skal jeg lige have tæppet renset, det er en større proces end som så. Men det klares med stædighed og sved på panden…
Jeg er også på kursus ude på Metal College i Inventor som jeg startede idag og skal have i 3 uger. Der er stadig ikke afgjort noget i den samtale som jeg var til helt tilbage i juli, den er stadig lidt åben, så jeg håber at når jeg er færdig med kurset og har holdt en uges ferie at jeg så kunne være heldig at komme i arbejde fra 1. okt. Men det vides ikke endnu, jeg kontaker vikarbureauet når jeg er i sidste uge af kurset for at hører om de har hørt noget fra firmaet. Og så tager jeg den derfra. Der kommer nyt når jeg har nyt.

Opdatering

ja må jo indrømme det er meget laaaang tid siden jeg har været herinde og opdatere. Den samtale som jeg skrev om sidst blev så ikke til noget. Men jeg fik alligevel et job fra en tidligere samtale som jeg var til i Januar. Dog gik det sådan at jeg kun var der i 6 uger inden jeg blev kaldt til direktøren og fyret, jeg tog for meget af de andres tid når jeg spurgte. Hmm og jeg følte at jeg faktisk ikke rigtigt fik noget hjælp. Ja alt er jo relativt.  Men rent helbredsmæssigt var det helt fint for mig, for det var virkelig et stressende job.

Så tilbage til arbejdsløsheden fra maj af. I mens at jeg havde det job skete der også en masse ting herhjemme på den private front. Vi valgte at gå fra hinanden i april, men valgte dog i sidste time at forsøge at redde det. Vi gik til parterapi, men det var ikke rigtigt noget som vi følte var rigtigt og ikke noget som vi alligevel stod 100% indefor og så er det bare spild af penge. Vi havde jo ikke for mange når vi begge to gik arbejdsløs. Det var selvfølgelig ikke med til at fremme vores forhold/ægteskab at vi begge gik arbejdsløs, men det korte af det lange var at jeg opdager igen igen noget fra hans side som jeg bestemt ikke kan stå inde for eller sidde overhørs. Så en konfrontation endte i juli med at vi valgte at sige at nu var nok nok! Vi skulle skilles, eller rettere jo starte med at blive separeret. Dagen efter denne beslutning finder Claus så allerede en lejlighed som han kan overtage 15/9 og det betyder så at han flytter til Gerå, ind på den gamle skole.

Vi har valgt at vi skal skilles som venner og vil fortsat hjælpe hinanden og støtte så godt som vi nu kan når vi engang er flyttet hvert til sit. Jeg og Matt vil gerne blive i huset og derfor kræver det at jeg får et arbejde for at overhovedet kunne søge om at overtage gælden 100%. Jeg var få dage forinden vores brud til samtale hos YIT om et job som teknisk assistent. Men jeg har i skrivende stund ca. 4 uger efter intet hørt endnu fra det, andet end at jeg bestemt ikke var uinteressant. Men det kan jeg ikke få lov at overtage huset på sådan en udtalelse. Her torsdag d. 18. august håber jeg at skulle igang med en 6 ugers selvvalgt uddannelse med Projektstyring. Det bliver hårdt at den lige falder sammen med vores skilsmisse, men sådan må det være. For det er den ENESTE chance for at tage den jeg har nu, for jeg overgår faktisk til 2. ledighedsperiode uge35, og jobcentret ville ikke godkende at jeg tog den uddannelse. Men jeg fik min fagforening TL på sagen og har nu fået lov til at tage den og hermed udskudt min aktivering med 4 uger. Sådan!!!

Når nu engang at Matt og jeg bliver alene, så er jeg nu helt rolig for min kære søn har lige bevist at han er en dygtig handyman, så kan jeg jo kun være helt rolig.

Ventetid er bare et virkeligt langt begreb!

ja som overskriften siger så er ventetid noget som føles virkelig lang. Jeg har været til 1. samtale i sidste uge og går nu og venter på at få besked på en evt. 2. samtale. De havde varslet mig om at der kunne komme til at gå noget tid, men nu er jeg så langt at jeg er begyndt så småt at blive lidt utålmodig… Glæder mig jo vildt til at se/høre om jeg stadig er i opløbet. Der var vist 4 stk. som skulle til samtale, så vildt spændende er det da.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig det job, derfor har jeg også lavet nye tiltag på den ansøgning jeg sendte til dem, og det gav jo pote til at nå igennem 1. nåleøje. Og det er jeg glad for. Det har været sådan at de 2 opfordrede ansøgninger jeg indtil videre har fået sendt i år, har udløst samtaler. Det er jo dejligt at have den statistik.

Nå jeg vil så vente videre på om jeg er heldig, det kunne være dejligt at få et job igen, nu er jeg ved at have været arbejdsløs længe nok. Manden starter i 4 ugers virksomhedspraktik d. 28. februar, så det bliver spændende for ham, vi håber selvfølgelig at det kunne udløse en ansættelse. Der kunne jo være dobbelt lykke og dobbelt hårdt hvis vi begge startede nyt næsten samtidig.

Nyt år i gang

så har vi igen haft nytårsaften og sikke en af slagsen. Vi endte med at måtte tage Matt til vagtlægen da han skreg af smerter kl. 21, det var ørerne som drillede. Det var mellemørebetændelse, så vi fik lige en gang penicillin med hjem. Gæster som var nevø, kone og tivllinger (som Matt kaldte dem) var taget hjem da vi kørte til vagtlægen. De endte dog hos min bror og svigerinde istedet, så de fik afsluttet deres aften i godt selskab alligevel.

Vores sluttede også fredeligt, da vi havde set fyrværkeriet til midnat inde fra køkkenet så gik vi i seng. Matt sov hele natten så heldigvis blev det ikke noget som drillede ham der.

Dette var så også starten på en ny jagt på job igen, nu er der jo et helt år at tage af, håber dog ikke det skal være så længe inden jeg igen har et job. Det er noget som virker til at påvirke Matt en lille smule, for han er knap så glad for børnehaven, han vil hellere være hjemme når han jo ved at vi går her hjemme. Svært for ham at forstå at vi altså skal bruge tiden på at søge efter job og derfor har brug for ro og fred, mens han jo er i børnehaven. Men det går nu alligevel.

Troede lige en overgang at Claus havde fået arbejde, men det viste sig at være en fuser.

Kampen fortsætter med at finde nyt arbejde til os begge. Vi klør på med krum hals.

Nu er Matt jo også lige i går blevet 4 år, tiden flyver afsted. Han er bevidst nu om at han kan flere ting, det er da i hvert fald noget vi arbejder med. Blandt andet det selv at tage dynen på når den er blevet smidt af midt nat, det er han jo nødt til når han er så stor som 4 år. Det gik rigtigt fint her den første nat og det fik han selvfølgelig ros for. Så håber da det fortsætter, det kan måske hjælpe ham lidt til at få troen på at han selv kan flere og flere ting. Han vil nemlig gerne.

Fremme i skoene

ja først var der jo lige afslag på det job jeg var til samtale på, men ok jeg overlever det nok.

Så vil jeg lige fortælle lidt om Matt, for han overrasker virkelig mange gange. Her i weekenden skulle vi til hans kusines 1 års fødselsdag og det var helt fint. Vi hentede ham hos min søster for der havde han overnattet og de havde hygget rigtigt. Vi kommer også til fødselsdagen og det går rigtigt godt der, han leger med de andre børn og hygger helt vildt. Da tidspunktet kommer at Claus skal afsted til Møn igen, så går Matt og jeg ud for at sige farvel og vinke til ham, Matt er rigtig god til de dage hvor Claus skal afsted på kursus, det er som om han har accepteret at det er bare sådan. Det er dejligt, for ikke sjovt hvis børnene bliver virkelig ked af det osv.

Matt kommer ind og leger videre, på et tidspunkt er han så gået på toilettet ovenpå og har selvfølgelig låst døren for man skal da have noget privatliv når man sådan skal tisse. Det er lidt sjovt at han er begyndt at sige sådan, for det kommer som kommentar engang imellem der hjemme: “jeg skal lige have fred lidt”.

Han kunne selvfølgelig ikke låse op igen, men det fik vi løst ved at jeg fik en anden nøgle og han fik den ud han havde på hans side, og så blev det problem løst. Jeg forklarede ham at hvis det skete igen måtte han forsøge at være rolig og hører efter hvad jeg fortalte ham han skulle gøre. Men det må vise sig en anden gang om han husker det, for han er faktisk godt til at huske har jeg fundet ud af. Det afspejlede sig da vi kørte hjem fra denne fødselsdag.

På vejen hjem begyndte han at spørge til alle ting, hvorfor er der lys i det der ude (Frejlev senderen) og hvorfor blinker den bil osv. Men skiltene på vejen dem går han meget op i, det er igen hvad betyder det skilt der og hvad betyder det skilt der og hvad siger det skilt osv. Pludselig peger han på et skilt og siger: “det betyder at vi ikke må overhale” (overhaling forbudt skiltet) og det havde vi ikke mødt før på turen hjem men ved at vi har haft det en anden dag for længe siden….. Damn han husker godt den knægt, tror måske der er en kørerlærer gemt i ham, han vil da snart bestå teoriprøve hvis han fortsætter sådan.

Nå men essensen i historien var at jeg synes det er godt gået at han husker de ting vi fortæller om alle de ting han spørger til, altså at man ikke må overhale når vi ser overhaling forbudt skiltet. Godt gået knægt.

Venter på svar fra en samtale

det var et job som jeg regnede med var på 30 timer, men det viste sig vist at måske blive et fuldtidsjob. Jeg synes det lød kanon spændende og lige som jeg gerne ønskede et job, MEN så blev lønnen nævnt og den var da ikke noget at råbe hurra for. Men skidt måske hellere end lavere løn end at gå arbejdsløs på ubestemt tid. Men nu må jeg vente til i næste uge med at hører noget derfra. Så venter i spænding.

Nu er Claus ½ vejs i hans kursus forløb som vindmøllemontør, så det bliver spændende om der er job til ham bagefter eller om han bare ryger tilbage til arbejdsløsheden. Håber på det første selvfølgelig, så der kan begynde at komme en større indtægt fra ham.

Nye tider…

Nu er tiden kommet til at vi snart starter en ny epoke med Matt. Han er jo ikke længere et dagplejebarn, men kommende børnehavebarn. Det bliver vildt spændende at få ham startet der for det har han da godt nok snakket om rigtigt længe.

Vi havde jo en kaotisk slutning på dagpleje området, men vi klarede det jo alligevel. Vi havde nogle knolde som vi skulle forcere og det gjorde vi. Det som ikke vælter os gør os stærke tror jeg. Matt har længe været klar til at komme i børnehaven, den har været et samtale emne i flere måneder, men nu bliver det jo endelig til noget. Og han glæder sig, i skrivende stund er der nøjagtigt en uge til at han starter.

De sidste forberedelser til børnehaven er i gang og den vigtigste er at træne uden ble, det er en kold tyrker som han har fået. Onsdag d. 23. dec begyndte vi at tage bleen af om dagen, det var så bare at vaske og skifte alle de gange som det nu var nødvendigt. 2. juledag havde du så dine første rigtige succeser, du havde to gange hvor du bad om at komme på toilet og du så rent faktisk ikke skulle have skiftet bukser, det var rigtigt fedt. Dagen efter kom endnu en god oplevelse og det fortsatte sådan til mandag hvor du kun havde 1 uheld hele dagen men det var fordi du blev sur.

Mandag var endnu en træls dag på nogle områder, jeg havde siden lille juleaften gået med en tand som jeg havde tabt noget af. Jeg ringede mandag til tandlægen og kom til 3 kvartere efter, rart at få tanden lavet. Bilen var nu igen begyndt at gå i stykker, det var en rem som var begyndt at flosse, så vi måtte desværre igen igen levere den til værkstedet, men hvad kan man forvente af en bil som har rundet 253000 km. Men det viste sig vist at det var generatoren som var skyld i det med remmen.

Udover alt det med at det føles som om ting smulre omkring ørerne på en så var der også en masse positive ting. Som sagt så skal Matt starte børnehaven og han er i en rivende udvikling. Han har aldrig ville i brusebad, men her til aften skulle han pludselig i brusebad og han skulle selv vaske håret som han gjorde så fint. Det er som om alt sker med ham lige nu, han læser selv kortene på pakkerne til jul, ja altså dem med hans eget navn for det kan han selv stave til, så vil han pludselig gå uden ble (vi startede selvfølgelig den bølge) men han er meget bevidst over det at gå på toilettet nu, og så skal han pludselig også i brusebad i stedet for karbad så kæft det går stærkt nu… Men det er selvfølgelig dejligt at han vil, men hvor er min baby blevet af???

Spændende hvad det nye år bringer til os… håber nu på bedre ting end vi har oplevet her i 2009, for det har virkelig været noget af en kamp.

Nyt job…. ikke endnu :-(

ja tiden er nu gået med ca 1½ måned siden vi fik beskeden om at vi alle var blevet fyret ovre på arbejde. Den 1. måned er nu gået af opsigelsesperioden og jeg har ikke haft gang i mange ansøgninger. Der er temmelig dødt på det område omkring det med at det ligefrem vælter frem med job tilbud. Har dog pt. en ude som har været slået op, har haft en uopfordret sendt afsted (med svar på at de vil vende tilbage hvis der blev noget), og så har der været en opringning fra en gammel chef, som jeg så var ude og snakke med. Det er da noget som jeg vil håbe bliver til noget. Det er et job som virker meget mere adspredt end det jeg har idag. Så jeg venter bare på svar, og det skulle komme her engang i august. Men tiden snegler sig afsted på det punkt, men når det drejer sig om ens ferie, så løber tiden virkelig stærkt.

Tid er faktisk en underlig størrelse må jeg konstatere.

I skrivende stund sidder jeg og har min sidste ferie uge, sønnen er startet i børnehaven igen og manden arbejder, så nyder at jeg har tiden for mig selv.

En stor dreng

ja så er det jo pludselig en stor dreng jeg har. Han styrter frem med alle mulige handlinger som han pludselig behersker. Det sidst nye er at han er blevet selvhjulpen når der skal gøres på toilet. Det er virkelig en stor ting for ham at han pludselig selv kan tørre sig når han har været på toilettet. Mere stolt knægt skal man lede længe efter. Ud over det så er han også begyndt at klatre i træer, det er vildt dem som han pludselig hænger oppe i.

Det var virkelig en ting som Matt elskede at klatre i træet, det var hygge, sjovt og samtidig lidt “farligt”.

Solskin for ude

ja på vejr fronten virker det nu som om vi skal til at have lidt mere solskin og varme. Det er heller ikke for tidligt når vi imorgen går ind i juni, som jo bekendt betegnes som 1. sommermåned. Det betyder så også at jeg runder de 40 år, men det tager jeg nu med ophøjet ro. Der skal mere til at bringe mig ud af fatning.

På det personlige plan føles det også som om at der sker fremskridt. Jeg føler mig mere positiv, glad og frisk. Det er både på job og i det private, det er fedt at det føles som om det går fremad. Jeg glæder mig til at jeg bliver stærkere rent mentalt, for det er jo ikke noget som bare lige kommer på et par måneder. Jeg går til psykolog og det er noget jeg finder som en rigtig beslutning. Det var noget som godt kunne skræmme mig i starten for jeg var bange for at min vrangside skulle vendes ud. Men den er ikke vendt ud endnu, og jeg har måske ikke så meget skidt som jeg først troede, men jeg skal bare lære at vende nogle ting rundt til positiv.

Der er nogle ting som jeg skal lære at håndtere og takle senere når jeg er kommet lidt væk fra problemet.  Endnu har jeg ikke haft brug for at prøve denne teknik, og det er jo en positiv ting i sig selv. Jeg vil da gerne afprøve engang, men det må gerne vente til jeg måske mentalt at lidt mere ovenpå.

Det er nu også besluttet at jeg holder fødselsdag, det bliver først i juli måned, men det passer ind for os. Jeg har bestilt telt og en pattegris. Det er næsten kun familien som er inviteret, for bare familie og svigerfamilie løber op på 49 personer og så er min bedste veninde inviteret, hende har jeg kendt gennem 21 år, det er vildt!!! Så nu er jeg bare spændt på at se hvor mange som kan når det jo er i ferieperioden, men det tager jeg oppe fra og ned. Bliver vi ikke mange, så er der ikke noget at gøre ved det. Beslutningen er taget og sådan bliver det.